Så let og dog så svært
Inge Merete Gross er sognepræst i Dragstrup, Skallerup og Solbjerg sogne på Mors.
Jesus sagde: Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig! (Matthæusevange-liet 19, 21)
Tænk – ikke at skylde nogen noget. At være total gældfri både økonomisk og menneskeligt, fordi man har gjort alt, hvad der kan forlanges. Så man kan færdes med oprejst pande og se alle mennesker i øjnene, ja, ikke bare mennesker, men også Gud. For man skylder ikke nogen noget.
Tænk – aldrig at skulle bede nogen om noget. Det behøver man jo ikke, når man selv mestrer sit liv. Og det er en god fornemmelse – at kunne selv. Sådan vil vi det helst! At bede andre om noget kan godt føles ydmygende.
Tænk at være som manden i teksten til denne søndag. Han er rig, skylder ikke nogen noget – heller ikke Gud. Han behøver ikke bede nogen om noget – heller ikke Gud, for han har holdt alle budene!
Manden er et forbillede, og derfor spørger han så frejdigt Jesus: Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?
I virkeligheden ønsker han slet ikke et ærligt svar. Han spørger for at få bekræftet, at hans sag med Vorherre er i orden. Men Jesus tager spørgsmålet for pålydende, selv om han godt ved, at det er hult. For manden har jo ikke holdt budene. Det er løgn og latin med ham. Eller selvindbildning.
Det første bud hedder: Du må ikke have andre guder end mig. Og det har han jo. Hans gud hedder ikke Kristus, men Penge, Rigdom og Gods. Da Jesus byder ham at skille sig af med det hele til fordel for livet, Det evige Liv, så vælger han sit gods og går bedrøvet bort. Hans rigdom går forud for Guds Rige; men den gør ham ikke lykkelig. Det gør afguder aldrig. For der er intet liv i dem.
Jesus giver ham et ærligt svar: Vil du sikre dig Det evige Liv, så sælg alt, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, og kom så og følg mig.
Så let er det at sikre sig Det evige Liv. Løft røret, ring til en genbrugsbutik, og de henter det hele i morgen. Så let! Og livet er dit!
Og dog så svært – for den, der har meget gods -, at det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje. Det vil sige umuligt. Og dermed vælter tilværelsen for det menneske, der vil selv og ikke vil skylde nogen noget og ikke vil bede nogen om noget. Og han må gå bedrøvet bort.
Hvad gør vi? Hvad gør du over for kravet om at holde Guds bud?
Tror du, som den unge mand, at du har holdt dem? For så bliver det næste: Sælg alt, hvad du ejer og giv pengene til de fattige. Og da vil du finde ud af, om du nu også har holdt dem eller
Men lad da for alt i verden være med at gå bedrøvet bort. Prøv det svære. Prøv at bede om hjælp. Prøv at indrømme, at ikke ét eneste af budene har du holdt. Og skulle vi frelse os selv – så stod det skidt til.
Prøv. Og da vil du opdage, at for Gud er alle ting mulige. Også at frelse dig!
Prøv at indrømme, at i forhold til livet, det vi har nu, og det, der kommer, da skylder vi alt. Prøv, hvis du tør! Og mærk befrielsen ved ikke at skulle være fuldkommen!
Om ikke før, så opdager vi den dag, vi står ved en kiste med én, vi elsker, at det, vi gjorde, ikke slog til.
Og det er så det kristne evangelium, at det behøver det heller ikke. Uanset hvad du skylder, kan du få det tilgivet, hvis du beder om det.
Så let. Og så svært. Kun den, der ikke vil skylde nogen noget, kan ikke få noget tilgivet.
Tænk – at skylde alt og få det hele eftergivet.
Det er, hvad nåde betyder. Og deri er Livet. Og Lykken.
